Fedtmosen
Fedtmosen 2015
Fedtmosens nordøstlige ende består overvejende af blandet skov og mose. I den centrale og sydlige del findes flere søer, hvor der er flot udsigt ud over vandet. Fedtmosen har en høj rekreativ værdi, specielt i den centrale del, hvor der findes større lysåbne arealer med fint stisystem og gode opholdssteder med borde og bænke. Tibberup Å ligger i Fedtmosens sydligste del. Her findes flere større lysåbne arealer, der henligger som overdrev.
Umiddelbart uden for fredningsgrænsen i Fedtmosens nordlige ende ligger daginstitutionernes udflugtshus Madpakkehuset. I tilknytning til Madpakkehuset er der opstillet en friluftsudstilling om mosens planter og dyreliv.
Gladsaxe Kommune og Herlev Kommune (de sydligste tørvegrave) er plejemyndighed. Der er fem private parceller i delområdets nordvestlige del.
|