Udskriv PDF
Du er her: Forside Smør- og Fedtmosen Delområder Det åbne land nord for Kildegården Græsarealer
| |
Boghvedeholm
Cirkuspladsen
Det åbne land nord for Kildegården
Græsarealer
Søer og vandhuller
Det åbne land vest og syd for Smørmosen
Fedtmosen
Holmeengen
Kildegårdens jorder
Nord- og vestfolden & bræmmer langs Klausdalsbrovej
Smørmosen Nord
Smørmosen Syd
Træbanken
Kontakt

Gladsaxe Kommune
Vej- og Parkafdelingen
vejpark@gladsaxe.dk
www.gladsaxe.dk

Herlev Kommune
Center for Teknik og Miljø
ket@herlev.dk 
www.herlev.dk

 

Græsarealer

 

Mål

Landskabets vekslen mellem åbne græsarealer og søer og vandhuller skal bevares, da denne mosaik af varieret natur og landskaber er værdifuld for det fredede område og understøtter en varieret flora og fauna.  I området arbejdes mod en artsrig plantesammensætning af lavtvoksende og lyskrævende urter og græsser af eng- og overdrevskarakterer. I område Syd skal områdets overdrevskarakter med arter som hjertegræs, vellugtende gulaks og hulkravet kodriver, bevares.

De rekreative værdier i området skal prioriteres gennem sikring af attraktive og tilgængelige arealer med publikumsfaciliteter og mulighed for at færdes på stisystemer.

 

Handlinger

  • Kulturengene Vest og Øst plejes ved høslæt 1 gang årligt. Alternativt kan udføres 1-2 gange årligt høslet eller en kombination af afgræsning og høslet. Afgræsnings omfang må ikke begrænse den fri adgang til arealerne i væsentlig omfang, hvorfor midlertidige hegn, færiste og låger er en mulig løsning.
  • Gyldenris bekæmpes fortsat, med metoder afhængig af bestandenes størrelse.
  • Område Syd plejes ved høslæt 1 gang årligt og slås nænsomt med fingerklipper, le eller lignende, når planterne har sat frø.
  • Græsstier, græsrabatter og græs omkring borde og bænke slås 2-4 gange årligt. Gæsrabatter slås i fuld brede.
  • Asfaltstier ryddes kun lejlighedsvis for sne.
  • Træer langs stier fældes eller beskæres i forhold til sikkerhed for publikum.
  • Træer og krat gennemgås med ca. 8 års mellemrum for beskæring og udtynding.

 

Status

Selvom de nuværende eng- og græsarealer blev omlagt fra dyrkede marker for ca. 20 år siden, findes der stadig store mængder næringsstoffer i jorden. Generelt er området præget af høje, grove urter, men også andre fine planter som hulkravet kodriver og orkidéen, majgøgeurt, findes. Arealerne er i sidste plejeperiode slået hvert 4 år, hvilket har givet uønsket opvækst af træer og buske. Derfor er plejen af kulturengene ændret så græsset slås 1 gang årligt.

Ifølge NaturErhvervsstyrelsens kortlægning over områders naturværdi (High Nature Value), har område Vest en naturværdi på 3 til 5, område Syd 3 og område Øst en værdi på 3 til 4. Ingen af de terrestriske arealer er omfattet af beskyttelsen efter naturbeskyttelseslovens §3.

Græsarealerne i område Vest, som ligger syd for Valnæs Mose, har karakter af kultureng. Her blev der i år 1994 udlagt bundmateriale fra fra oprensning af de nærliggende søer. Det medførte et ekstra tilskud af næring, som har fremmet væksten af næringskrævende urtevegetaion på bekostning af en mere varieret flora. Især sås en massiv opvækst at tætte bestande af gyldenris, men også lodden dueurt, vild pastinak og tidsler. De sidste 4 år er gyldenris bekæmpet med slåning 1-2 gange om året med slagleklipper og buskrydder. Forekomsten er i dag reduceret kraftigt.

Græsarealerne mod øst, område Øst, er noget mere artsfattigt og homogent, end område Vest, men kan betegnes som kultureng domineret af høje urter. Dele af område Øst har været afgræsset i en kortere årrække fra midten til slutningen af 1990'erne. I de senere år er arealerne kun slået hvert 4 år, for at undgå at området springer i skov.

Mellem Stadagersøen, Nattergalesøen og området Kildegårdens jorder, ligger et mindre græsareal, område Syd, med mere varieret flora tilpasset lysåben og mere næringsfattig jordbund. Her vokser blandt andet en større bestand af hulkravet kodriver, men også andre overdrevsarter såsom vellugtende gulaks, alm. kællingetand, dunet vejbred, liden skjaller, musevikke, gul snerre og ikke mindst hjertegræs. Området var ved at gro til, da næringskrævende urter begyndte at skygge de mindre overdrevsarter bort. Derfor blev med god succes gennemført høslet i den forrige plejeperiode og området kan i dag fungere som kilde til spredning til de omkringliggende arealer.

Den rekreative værdi er især knyttet til søerne og de klippede græsstier. De store græsflader er svært tilgængelige og indbyder ikke til rekreativ anvendelse på grund af den grove urtevegetation. 

Stadagersøen, 2015

 

 

 

Svane med svaneunger. Foto: Frank Desting, 2014

 

 

 

Hulkravet kodriver i område ved Stadagersøen, 2015