Sø og vandhul

Mål

Sortsø skal fortsat fungere som regnvandsbassin og samtidig kunne tilbageholde næringsstoffer. Da søens biologiske og rekreative værdi er lille, nedprioriteres naturplejen. Den fugtige lavning i Vestfolden skal udvikle sig naturligt. Grøfterne langs Klausdalsbrovej, Nordfolden og Vestfolden skal holdes åbne.

Handlinger

• Sortsø´s til- og afløb skal tilses 2 gange årligt, forår og efterår, for driftsforstyrrelser og renses så de ikke tilstopper.
• Sortsø´s vandfase skal oprenses  for kraftig planteopvækst og/eller bundslam, efter behov.
• Beplantningen på brinkerne af Sortsø skal bevares, dog med udtynding af opvækst minimun én gang i plejeperioden.
• Den fugtige lavning i Vestfolden skal udvikles naturligt med påvirkning fra de græssende dyr. Såfremt græsningstrykket i lavningen ikke er tilstrækkeligt til at undgå tilgroning af høje og skyggegivende arter, kan der udføres høslæt. 
• Grøfternes langs Nordfolden, Vestfolden og Klausdalsbrovej tilses minimum to gange årligt for driftsforstyrrelser. Grøfterne skal vedligeholdes ved oprensning og slåning. Afklippet græs fjernes, så grøfterne ikke tilstoppes.
• Ved oprensning af søer og grøfter, skal det opgravede materiale fjernes fra det fredede område.

Status

Sortsø blev etableret i 1992 og er omfattet af beskyttelsen efter §3 og fungerer samtidig som regnvandsbassin. Søen modtager overfladevand fra bebyggelsen Sennepshaven 5 – 107 og har afløb til grøftesystemer, hvor vandet ledes til Stadagersøen og de nordlige søer og videre til Tibberup Å. 

Plante- og dyrelivet i Sortsø blev undersøgt i 2008 og 2014. Søens naturtilstand er ringe på grund af tilgroning med tagrør, manglende undervandsplanter og et højt næringsindhold, fra det tilførte overfladevand. Søens omgivende natur gavner dog kvaliteten af vandet, ved at tilbageholde næringsstoffer. Søen er ca. 1½ meter dyb, har stejle brinker og forekomst af fisk, hvorfor den ikke udgør et potentielt levested for padder.

Undersøgelser af floraen i den fugtige lavning i Vestfolden viser, at lokaliteten har det bedste naturindhold i folden, omend sammensætningen af planter gennem årene er blevet mere ensartet, med høje og skyggende arter, tydelig tuedannelse og opvækst af siv.

Bramgås. Foto: Frank Desting, 2011

Borde/bænkesæt ved Sortsø, 2015