Udskriv PDF
Du er her: Forside Smør- og Fedtmosen Delområder Holmeengen Søer
| |
Boghvedeholm
Cirkuspladsen
Det åbne land nord for Kildegården
Det åbne land vest og syd for Smørmosen
Fedtmosen
Holmeengen
havearealer
Søer
Kildegårdens jorder
Nord- og vestfolden & bræmmer langs Klausdalsbrovej
Smørmosen Nord
Smørmosen Syd
Træbanken
Kontakt

Gladsaxe Kommune
Vej- og Parkafdelingen
vejpark@gladsaxe.dk
www.gladsaxe.dk

Herlev Kommune
Center for Teknik og Miljø
ket@herlev.dk 
www.herlev.dk

 

Søer

 

Mål

Salamandersøen og Holme Sø skal bevares som lysåbne søer med et åbent vandspejl og en god naturtilstand. Salamandersøen skal fungere som levested for stor vandsalamander.

 

Handlinger

  • Salamandersøens sø- og brinkvegetation tilses minimum én gang årligt. Ved risiko for tilgroning skal der ske en udtynding ved høst af tagrør, og rydning af pil, rød el og popler m.fl.
  • Langs brinkerne af Holme Sø skal pil og tagrør ryddes i randområderne på den nordlige og østlige del mod de omkringliggende stier og græsarealer.
  • Oprensning af trådalger i Holme Sø skal gennemføres som forsøg, for at fjerne næringsstoffer. Algerne skal fjernes manuelt. 
  • Ved oprensning af søer og vandhul, skal det opgravede materiale fjernes fra det fredede område.

 

Status

Området rummer de tre søer Salamandersøen, Holme Sø og den lille Sø H i kratbevoksningen syd for havearealet. Søerne og moseområdet syd for Holme Sø er alle omfattet af beskyttelsen efter naturbeskyttelseslovens §3.

Salamandersøen er en lavvandet sø og levested for stor vandsalamander. Søen figurerer på historiske kort fra 1842-1899 som lavtliggende moseområde. Fra midten af 1970-erne udviklede den sig til vådområde og senere til en sø midt i de dyrkede marker. Søen har ingen til- eller afløb og står ikke i hydraulisk kontakt med de omkringliggende søer.

Stor vandsalamander, som lever i søen, er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV, som indebærer en forpligtigelse til at beskytte dens levested. Salamanderen er også et fredet dyr, hvilket betyder, at den ikke må indfanges eller slås ihjel. 

Salamandersøens naturtilstand er god, jf. undersøgelser fra 2008 og 2014. Søen er omgivet af græsarealer, men sårbar overfor tilstrømmende næringsstoffer og i risiko for at tilgro med tagrør, hvis den ikke plejes. I 2005 blev søen oprenset efterfølgende, i perioden 2010- 2014, er der to gange foretaget rørskær af tagrør og dunhammer under vandoverfladen og langs brinkerne hele vejen rundt om søen i sommerperioden.

Søen bruges af Naturcenter Kildegården som ”krible-krable-sted” i forbindelse med undervisning.

Holme Sø er en lille, ca. 1½ meter dyb, næringsrig sø med en moderat til ringe naturtilstand. Søen figurerer på historiske kort fra 1842-1899 som sø og mose. Arealerne omkring søen har været opdyrket helt frem til tidspunktet for den første fredning af Kildegårdens jorder. Søens brinker er tidligere blevet reguleret for at gøre den mere tilgængelig. I dag er søens bredzone tilgroet med tagrør og pil, som i den vestlige og sydlige del går over i næringsrig rørsump. Der findes både rov- og fredfisk i søen, hvis vandfase er til tider fyldt med trådalger. 

Rørsumpen syd for Holme Sø er ca. 40 meter lang og fungerer som buffer for eventuel udvaskning af overskydende næring fra de højereliggende dyrkede marker. Gennem rørsumpens sydvestlige del løber en grøft, som leder til Holme Sø. Da der ikke er afløb fra Holme Sø, ophobes næring fra de omkringliggende arealer. Derfor skal der i plejeperioden ske rydning af pil og tagrør omkring søen samt forsøg med fjernelse af trådalger.

Det temporære vandhul, Sø H, som findes i krattet i områdets sydlige del, er meget tilgroet med forholdsvis stejle brinker og en dårlig naturtilstand. Den ringe biologiske og rekreativ værdi betyder, at plejen nedprioriteres til fordel for de søer i området som har det bedre. 

 

Holme Sø omgivet af sumpområde og vegetation

 

 

 

Gæs i Salamandersøen

 

 

 

Salamandersøen med levende hegn i baggrunden