Græs- og skovarealer

Mål

De eksisterende græsningsarealer med artsrige, lavtvoksende og lyskrævende vegetation med eng- og overdrevskarakter og præg af ekstensivt landbrug skal fastholdes.

Handlinger

• Boghvedeholmens arealer plejes primært ved afgræsning, eksempelvis med heste eller får.
• Alternativt kan der udføres høslæt eller slåning ink. opsamling 1-2 gange årligt. Der kan også veksles mellem afgræsning og slåning/høslæt.
• Høslæt og slåninger gennemføres udenfor fuglenes yngleperiode. 
• Tilgroningen med uønsket træopvækst kan begrænses ved rydning, når det skønnes påkrævet. Opvækst af bævreasp kan dog bekæmpes ved årlig nedskæring.
• Næringskrævende arter såsom stor nælde, agertidsel og lignende, kan slås en gang årligt.
• Forekomster af kæmpebjørneklo skal bekæmpes efter Herlev Kommunes indsatsplan herfor.
• Bekæmpelse af andre invasive arter kan f.eks. ske i samarbejde med Herlev Kommune.
• Den tidligere mødding i områdets sydøstlige del må ikke tilføres yderligere gødning fra husdyrhold. 

Status

Hele området fremstår med ekstensivt landpræg, som er en sjældenhed så tæt på byen. Sammensætningen af planter i kulturengene har overvejende overdrevskarakter og det lille skovareal består af blandingsskov. Områdets flora i de forskellige folde og skovområdet blev undersøgt i år 2010. En del kæmpebjørneklo vokser specielt på kulturengene mod øst samt i havearealerne.

Det største areal, øst for Gråpilevej, er en kultureng bestående af spredt vegetation med overdrevskarakter. Engene er indhegnede og blev tidligere afgræsset af heste på forskellige tidspunkter. Området rummer også en del frugttræer og hist og her tjørn, og grundet den ekstensive og nu manglende afgræsning, er engene flere steder ved at springe i skov. En justering af plejen ville gavne området, hvis man inddrog nogle areler til høslæt for derved at veksle mellem afgræsning og høslæt.

På engene mod Smørmosen findes en blandingsskov med 16 forskellige træarter, bl.a. bestående af ahorn, eg, røn, bævreasp og dunbirk. I den sydøstlige del af området findes et lille skov- og moseareal med et mindre vandhul. Arealet øst for vandhullet blev tidligere anvendt som mødding for ejendommens hestehold. Møddingen fungerede som Smør- og Fedtmosens største snogebo. For at mindske tilførsel af næringsstoffer fra møddingen til vandhullet, blev den øverste del af møddingen fjernet omkring år 2012. Konsekvensen for områdets bestand af snoge er ukendt.

På arealet sydvest for Gråpilevej findes en ældre vinterfold med enkelte træer og en del invasive arter, som mangebladet lupin og hybrid pileurt. Området kunne med fordel plejes ved slåning 2 gange om året.

Nordvest for Gråpilevej findes en græseng, som plejes ved slåning 2-3 gange årligt. Grundejer ønsker dog at lave høslet med fjernelse af afslået græs. Syd for græsengen findes en ca. 3 ha fårefold som består af en fugtig kultureng og et tørt overdrevsareal af meget fin kvalitet. Området afgræsses intensivt hele året med en tilpas stor fårebesætningen på ca. otte voksne dyr. Fårene vinterfodres og lam slagtes. På det tørre overdrevsareal bør plejen ikke ændres.

Får på de vestlige græsenge

Kulturengen mod nordøst

Blomster i engen

Hjort på den østlige eng