Mål
Områdets søer skal fremstå lysåbne og med en god naturtilstand. Søerne med høj eller god naturtilstand har plejemæssigt førsteprioritet, så de ikke forringes. Lavvandede vandhuller og temporære søer skal bevares og plejes som paddehabitat.
Handlinger
- Rundt om søer, som ligger på de dyrkede arealer, skal der minimum være en 10 meter dyrkningsfri randzone.
- Når der opstår vandhuller og temporære søer på de dyrkede marker, skal der f.eks. med pinde i jorden markeres en dyrkningsfri randzone på minimum 10 meter.
- Kildesøens til-og afløb skal tilses 2 gange årligt, forår og efterår, for driftsforstyrrelser og renses så de ikke tilstopper.
- Søers sø- og brinkvegetation tilses minimum én gang årligt. Ved risiko for tilgroning skal der ske en udtynding ved rørskær og rydning af opvækst af pil, rød el og popler m.fl. under hensyn til omgivende sårbar natur. Plejen skal udføres som mosaikpleje.
- På de sydvendte, lavvandede brinker ved vandhullerne, temporære søer og Vibesøen kan der udføres rørskær på brinkerne og ude i vandet for at fastholde gode forhold for padder.
- Voldsom opblomstring af trådalger skal oprenses manuelt.
- Grøfter tilses 1 gang årligt og ryddes for uønsket vegetation.
- Ved oprensning af søer, moser og grøfter skal det opgravede materiale fjernes fra det fredede område.
Status
I området findes de fem søer Vandtårnssøen, Krebsekloen, Kildesøen, Vibesøen og Træbanksøen samt to unavngivne, fugtige lavninge. De to første ligger i de afgræssede folde, mens de resten ligger omgivet af dyrkede marker. Alle søerne er omfattet af beskyttelsen efter naturbeskyttelseslovens §3. For at nedsætte tilførsel af næringstoffer er der afsat en bræmme på 10 meter rundt om søerne på de dyrkede marker.
Kildesøen står i hydraulisk kontakt med andre søer, da den modtager overfladevand fra grøftesystemet langs Sortsøvej og leder vandet videre via rør til Stadagersøen. Af historiske kort fra 1842-1899 ses et grøftesystem fra Træbanksøen og nordpå via den vandfyldte lavning og videre til Tibberup Sø. Der er ikke kendskab til at den hydraulisk forbindelse eksisterer i dag. De øvrige søer i området har ikke til- eller afløb.
Søernes naturtilstand blev undersøgt i 2008 og igen i 2014. Resultaterne viste, at tilstanden var uændret i den forløbne 6-årige periode. Naturtilstanden varierer fra ringe til høj, hvor Kildesøen har den bedste tilstand og Vandtårnssøen den dårligste, da den er relativt lavvandet og påvirket af de græssende kreaturer. I Vibesøen sås den rødlistede art, sod-siv. Dyrelivet varierer søerne imellem, men undersøgelserne viste blandt andet at der lever fisk i Kildesøen og padder, blandt andet grøn frø, i Krebsekloen og Vibesøen.
Nogle af søerne er tidligere blevet oprenset, f.eks. Kildesøen i 1993 og Vandtårnssøen i 2005. Oprensningen af Krebsekloen i 2012 var så effektivt at planten, krebseklo, desværre helt forsvandt.
Rundt om søerne, Kildesøen, Vibesøen og Træbanksøen, som ligger på de dyrkede marker er der udlagt en 10 meter dyrkningsfri bræmme. De tre søer er dog i risiko for at gro til med tagrør og dunhammer samt gråpil langs brinkerne, hvorfor der i plejeplanen er mulighed for, at fjerne opvækst ved rørskær og rydning af træer. I Kildesøen findes trådalger, som kan opblomstre i varme sommerperioder, så vandfasen lukkes til.
Nord for Træbankssøen ligger en vandfyldt lavning, som endnu ikke er undersøgt. Lavningen ligger på de dyrkede marker og kan muligvis udmærke sig som paddehul med lavt vand og åbent vandspejl, der let varmes op af solen.
|
Kildesøen
Tyren, Lion, fra Naturcenter Kildegården foran søen, Krebsekloen
|