Dyr og planter

Fugle

Fiskehejre. Foto: Frank Desting 2015

Skov og krat, lysåbne lommer og søer, udgør sammen med det åbne land i Smør- og Fedtmosen, vigtige levesteder for fuglelivet. Her findes mange forskellige fuglearter som yngler, søger føde, er trækgæster eller standfugle, som bliver i området året rundt. Dansk Ornitologisk Forening har gennem mange år registreret mange forskellige fuglearter i mosen og nyere observationer fra foreningen fremgår i den følgende tekst.

Af de omkring 200 forskellige fuglearter, som er set igennem tiden i Smør- og Fedtmosen, yngler ca. 50 årligt i området. Det er blandt andet 2-3 arter af lappedykker, en del andefugle og vandhøns og ikke mindst mange sangfugle. I mindre antal kan også ses ynglefugle som musvåge, spurve- og rørhøg, tårnfalk, vibe, skovskade, gøg, natugle, sanglærke, stor flagspætte, sump-, hale- og pungmejse, træløber, grå og broget fluesnapper, stillits, dompap og kernebider. Landets måske næststørste koloni af sjagger har tidligere ynglet nær mosen. Kolonien er dog de seneste år reduceret væsentligt, således at der nu kun yngler enkelte par.

Til venstre ses blishønen og til højre ses træløberen. Foto: Frank Desting 2015

Forår og efterår ses et betydeligt antal fugle på træk over - eller som raster i - mosen. En stor del af dem er rovfugle så som musvåge, hvepsevåge, spurvehøg, men også i mindre tal ses fugle som rød glente, duehøg, fjeldvåge, fiskeørn, blå kærhøg, rørhøg, lærke- og dværgfalk. Med lidt held kan man også se vandrefalk. Selv kongeørn, lille skrigørn og havørn er set over mosen få gange.

På forårsdage med megen østenvind, kan pæne flokke af traner passere mosen. Af småfugle trækker og raster mange forskellige arter. På og over Kildegårdens jorde ses et betydeligt antal pibere, gul vipstjerter, lærker, svaler, drosler, stenpikker og bynkefugle samt flere tusind finker. Fugletrækkene ses bedst fra det højtliggende område ved Klausdal eller fra Kildegården. Hvis trækket svigter, er der altid en del rastende småfugle i selve mosen.

Om vinteren er duehøg en årligt tilbagevendende gæst med 1-2 individer. Også musvåger kan ses - og af og til fjeldvåge og blå kærhøg. Enkelte år ses også overvintrende rørdrum, som er i fremgang i Danmark med ca. 2-3000 par i Danmark (Dansk Ornitologisk Forening). 

Rørdrum i Smørmosen 2012.

Nogle år ses store flokke af vindrossel og silkehale samt mange småfugle, her iblandt mange farvestrålende finker. I udkanten af Fedtmosens nordvestlige hjørne findes en overvintringsplads for skovhornugle, som siden år 2010 er begyndt at yngle i området. Uglen kendes blandt andet på sine orangebrune øredækfjer og de høje fjer i panden, der ligner horn. 

Pattedyr

Mosen er levested for de mest almindelige arter af pattedyr. Det er muligt at finde rådyr, hare, ræv og forskellige mus. Tidligere registreringer har vist at der findes forskellige flagermusarter som skimmelflagermus, vandflagermus og dværgflagermus (Orbicon 2007). Flagermus er knyttet til åbne landskaber, skov og vådområder.  De bygger rede i gamle træer, høje bygninger og huse. Vandflagermus finder ofte sin føde ved søer og vandløb. Mange af flagermusene overvintrer i kalkgruber og gamle bygninger. Skimmelflagermus overvintrer i store bygninger og om efteråret kan man høre hannens karakteristiske parringssang.

Padder

En af mosens brune frøer 2015.

I mosen er der fundet flere frøer og lille- og stor vandsalamander. Om foråret yngler butsnudet frø, skrubtudse og spidssnudet frø. Tidligere er der også registreret springfrø og grøn frø.

Butsnudet frø og spidssnudet frøs levevis minder meget om hinanden, og de lægger ofte deres æg imellem hinanden i søernes bredvegetation. Frøerne er brune frøer og spiser insekter, snegle og regnorme. Stor vandsalamander er en god indikator for rent vand, da den ikke yngler i forurenet vand. Stor vandsalamander kan kendes på sin vortede mørkegrå-sorte farve og kraftige gule farve på bugen. Den lægger æg fra april-juli.

 Fisk 

Fisk fra Smørmosens søer. Øverst tv 4 gråskaller. Th 7 rudskaller (blodrøde finner). Nederst tv 2 svagt stribede aborrer. I midten 2 små regnløjer.

Flere undersøgelser har vist at der er fisk i søerne i Smør- og Fedtmosen. I Svanesøen er der regnløjer, suder, aborrer, skaller og gedder. I Smørmosen og de andre søer er der observeret gedder, aborrer, rudskaller, karusser, brasener, brasenskaller og skaller (Fiskeøkologisk Laboratorium, 2005). Regnløjer, suder, rudskaller, karusser, brasener, brasenskaller og skaller er fredfisk, som spiser alger, dyreplanktion og andre smådyr. Aborrer og gedder er rovfisk som spiser andre fisk. En sø i god balance kræver en god sammensætning af både fred- og rovfisk. I næringsrige og uklare søer er der derimod ofte en dominans af fredfisk, da rovfiskene er for få eller slet ikke til stede. De fleste af fiskene på nær regnløjen spiser æg og yngel af padder, og kan derfor være en trussel mod områdets paddebestand. Undersøgelserne af søerne har dog vist at fisk og padder kan sameksistere på trods af dette.

Krybdyr

Snog. Foto: Frank Desting 2014

Af krybdyr, er snogen ret almindelig og udbredt i moseområdet. Stålorm er fundet ved en enkelt sø i Smørmosen. Derudover er der fundet almindeligt firben, og et enkelt individ af skildpadden rødøret terrapin blev fundet i 2015 (Orbicon 2015). Ved tidligere undersøgelser er fundet markfirben og hugorm.

Snog kan opleves ved søerne og i lune lysninger i mosen. Den kan kendes på sin kulsorte farve og gule nakkepletter. Den lever hovedsageligt af paddearter, men kan også spise fisk og pattedyr. Snogen lægger æg i juni/juli måned. Flere steder i mosen efterlades bunker af kviste og plantemateriale for at tiltrække snoen, der foretrækker fugtige og varme steder at lægge sine æg. 

Det almindelige firben er ofte set på lysåbne arealer og foretrækker steder hvor der er sol og skovsøer. Den kan kendes på sin olivenbrune til rødbrune farve med små bånd og pletter. Føden er insekter og andre smådyr. Parringen foregår i april-maj måned.

Insekter og smådyr

 Til venstre ses aurora hun i Fedtmosen. Foto: Frank Desting 2011. Til højre ses Sankthansormen. Foto: istock

I de fleste af søerne i Smør- og Fedtmosen er der fundet et artsrigt smådyrsliv som følge af, at der er klart vand med en veludviklet undervands- og rørsumpvegetation. En stor del af smådyrene lever således i tilknytning til vandplanterne. Der er i 2015 fundet flere ualmindelige arter af vandbiller, tæger og muslinger. Lille kærguldsmed er også en truet art, der blev fundet fåtalig i mosesøerne.

Sankthansormen er en bille som er kendt for sin bemærkelsesværdige adfærd, hvor hunnen udsender gul-grønligt lys for at tiltrække hannen i sommernatten. Sankthansormen er set ved sø SM08 og SM09 i Smørmosen. Den foretrækker fugtige levesteder og mosen er derfor et godt levested. Sankthansormen spiser forskellige snegle som den kan lamme med gift.

Planter

Til venstre ses sumpplanten kærmysse i Smørmosen 2015.

Til højre ses vandrøllike. Foto: Frank Desting 2011

Smør- og Fedtmosen har et særligt artsrigt planteliv. Fra tidligere undersøgelser anslås artsantallet at ligge omkring 400 arter. Plantelivet er rigt på grund de mange forskelligartede levesteder, vådområder, lysninger, skov og forskellige jordbundsforhold. 

Den smukke og sjældne kærmysse vokser i mosens sumpområder og kan også vokse i hængesæk. Bladene er hjerteformede og blomsterne er hvide med røde giftige bær. Der er også fundet den sjældne svømmende sumpskærm. Af kødædende planter er fundet almindelig blærerod, liden blærerod og slank blærerod.

Orkidéen Ægbladet fliglæbe.

I mosen findes flere forskellige orkidéer, blandt andet ægbladet fliglæbe og skov-gøgeurt. Ægbladet fliglæbe har gul-grønne blomster og kan ses i juni-juli. De grønne blomster tiltrækker insekter med nektarens duft. Orkidéen er tilknyttet fugtig og kalkholdig muldjord og findes i Smørmosens skovbevoksede områder. Skov-gøgeurt har lyserøde eller mørkviolette blomster og blomstrer i juni-juli. Den vokser i fugtig løvskov, men kan også findes i krat, på overdrev og enge.

 Svampe

Svovlporesvamp på et gammelt piletræ i Smørmosen.

I mosen lever svampe på døde og levende træer, og nogle lever i symbiose med rødder på planter, træer og buske. Svampelivet er særligt artsrigt i Danmarks naturskove. I Smør- og Fedtmosen er en del af skovområderne naturskov og der efterlades døde træer til gavn for svampelivet. 

Der er de seneste år fundet mere end 150 svampearter i Smør- og Fedtmosen (Foreningen til Svampekundskabens fremme). Flere af mosens svampe er registreret på Den danske rødliste 1997.

Et mindre udsnit af Smørmosens svampe er purpur-lædersvamp, birke-ridderhat, gul bævresvamp, kløvblad, den sjældende vellugtende læderporesvamp, almindelig østershat og pude-ildporesvamp (Danmarks Svampeatlas 2014).