Søer

 

Mål

Søerne skal holdes lysåbne og med god økologisk tilstand. Søerne med høj eller god økologisk tilstand har plejemæssigt første prioritet, så de ikke forringes. Egnede søer skal bevares og plejes som paddehabitat, hvor de sydlige brinker skal være åbne til fordel for padderne mens vedplanter på de nordlige brinker skal beholdes til fordel for ynglende fugle. Plejetidspunkt skal tage hensyn til padder og ynglende fugle.

 

Handlinger

  • Ved Sø A skal pilekrat tilses 1-2 gange i plejeperioden. Ved risiko for tilgroning skal brinkvegetationen beskæres og der skal laves en åbning mod syd.
  • Ved sø B, C og G skal sø- og brinkvegetationen tilses 1-2 gange i plejeperioden. Ved risiko for tilgroning skal der ske en udtynding ved rørhøst, og beskæring samt rydning af opvækst af pil, birk, bævreasp, rød el og poppel m.fl.
  • Ved Sø D, E og F skal pil, bævreasp og birk beskæres 1-2 gange i løbet af plejeperioden.
  • Ved alle søerne skal de sydlige og sydvestlige bredder prioriteres ved beskæring og fældning. Vedplanterne ved den nordlige bred skal bevares.
  • Pleje af søerne skal ske mellem 15. august og 1. marts.
  • Ved oprensning af søer, skal det opgravede materiale fjernes fra det fredede område.

 

Status

Området rummer syv mindre, unavngivne søer. En undersøgelse af søernes naturtilstand fra 2012 viste, at området generelt er ved at gro til. Dog har de fleste af søerne en fin tilstand, men flere mangler undervandsvegetation, hvilket skyldes mangel på lys. Der er ikke fundet fisk i nogle af søerne, og baseret på artssammensætningen af invertebrater, lever der ikke fisk i søerne, hvilket betyder at næsten alle søerne egner sig som ynglesteder for padder.

Sø A er omsluttet af tæt vegetation, og på grund af det ringe lysindfald og en stor mængde blade på bunden, er søen artsfattig og uden bundvegetation. 

Sø B og Sø C er begge forholdsvis åbne søer med klart vand og relativt artsrig vegetation, der gør at de har en god tilstand.

Sø D er også klarvandet, men mangler rodfæstede undervandsplanter. På trods af dette har søen en fin flora. På søens nordlige side har kærmyssen dannet en mindre hængesæk og den nordlige side er dækket af pil og birkekrat.

Sø E har klart vand og en tillukket bredzone domineret af tagrør, hvilket ikke er optimalt for padder. Længere inde er en bestand af birk og pil ved at vokse op. Søen har en varieret invertebratfauna, men er uden rodfæstede undervandsplanter. 

Sø F er også lysåben og klarvandet og uden rodfæstede undervandsplanter. Bredvegetationen er domineret af tagrør med enkelte gråpil og birk.

Sø G er omgivet af tagrør og søvandet er klart. Der findes en mindre bestand af butbladet vandaks, men ellers er den floramæssigt ensformig. Søen har en god tilstand.

Da de små søer ligger i en krans omkring den store sø, Smørmosen, sikrer plejen af de små søer, at den gode tilstand i Smørmosen opretholdes.

Alle søerne er omfattet af beskyttelsen efter naturbeskyttelseslovens §3.

 

 

Sø i Smørmosen

 

 

 

 

Sumpvegetation i Smørmosen