Skovbevoksede moseområder og øer |
|
MålStørstedelen af skov- og moseområderne skal fastholdes som uberørt naturområde. Skovbrynene skal fremstå som tætte blomstrende overgange mellem skov og tilstødende arealer som sti, søer og mosearealer. Færdsel i denne særlige del af mosen skal begrænses mest muligt af hensyn til besøgendes sikkerhed og fuglelivet. En enkelt sti i områdets nordvestlige hjørne skal dog være tilgængelig, hvorfra det skal være mulighed for kig ind til den delvist uberørte naturskov samt spændende naturoplevelser og friluftsliv langs stien. Permanent oversvømmelse på stien skal forhindres. I området skal en mosaik af forskellige naturtyper sikres, for at bevare den værdifulde flora og fauna. Den biologiske diversitet fastholdes og der skabes nye levesteder ved naturligt væltede træer. I hele området skal store gamle træer med huller og sprækker bevares til fordel for flora og fauna. Den største ø, Fugleøen, der ligger midt i søen Smørmosen, skal opretholdes som rævesikker med en kanal omkring. Øen skal ligeledes holdes åben og lys med lav bevoksning.
Handlinger
StatusSkovområderne henstår de fleste steder som uberørt og svært gennemtrængelig naturskov, som er sammensat af vekslende skovtyper præget af forskellige nærings- og vandstandsforhold. Dér hvor skovbunden er mere fugtig findes partier med elle- og asketræer samt skovbevokset tørvemose. Naturtyperne er generelt sårbare overfor påvirkninger, men da størstedelen af området er ufremkommeligt, er presset udefra ikke stort. Der etableres ikke faciliteter eller adgang for publikum inde i området, af hensyn til de besøgendes sikkerhed og Herlev Kommunes ønske om, at den naturmæssige værdi her, går forud for det rekreative hensyn. De mest sårbare partier ligger langs grænsen ind til Smørmosens centrale del. Her findes den internationalt prioriterede naturtype, skovbevokset tørvemose, med bl.a. forekomst af tørvemos (spagnum), birketræer og blåtop. Områdernes varierede og uberørte karakter skaber vigtige skjule- og levesteder for dyrelivet. Det er muligt at se rådyr, ræv, hare, egern og mange fuglearter i skovområderne. Også de mere åbne moseområder er kerneområde for Smørmosens mange vandfugle. Her findes blandt andet den fredede orkide ægbladet fliglæbe, kærmysse samt alm. blærerod og smalbladet kæruld, som er sjælden. De rødlistede svampe krusblad og vellugtende læderporesvamp, der lever på døde træer, er også fundet her. I 2003 og 2004 blev der gennemført en opgravning i Smørmosen, som dannede en største ø, Fugleøen, i midten af søen. Formålet er at øen skal sikre beskyttelse af ynglefugle ved at begrænse tilgængeligheden til området. Ligeledes skal øen være rævesikret ved at kanalen mellem øen og fastlandet er dyb og bred nok. I dag er Fugleøen ved at springe i skov med birketræer og udgør en risiko for at ændre områdets værdifulde flora og naturtyper såsom søer, rørsump, overdrev og kratmose. Fugleøens HNV ligger på 5, hvorimod moseområdet nord for søen ligger på 7. Den mindre ø, som ligger nordvest for Fugleøen, er i dag tæt bevokset med træer. Ved udtynding eller fjernelse af træopvæksten, hvor øens overflde bringes i niveau med Smørmose søens vandoverflade, vil bevirke at fugle kan flytte til øen. F.eks. er hættemåger gode til at beskytte ænder, lappedykkerre og vandhøns mod prædatorer, hvilket er forsøgt med succes i f.eks. Smørmosen, jf. Dansk Ornitologisk Forening. Samtidig vil udsigten til mange små og større søer i området kunne forbedres. Hele Smørmosen Syd er omfattet af beskyttelsen efter naturbeskyttelseslovens §3.
|
Moseområde inde i Smørmosen
Skovbevokset tørvemose med spagnum i Smørmosen 2010
|