Græsarealer

 

Mål

Nordfolden skal bevares som kultureng med lave, solitære tjørnebuske og Vestfolden skal bevares som kultureng med overdrevskarakter. Græsarealet omkring Sortsø og græsbræmmen langs Sortsøvej skal bevares som et lysåbent habitat. De levende hegn skal bibeholdes og eventuelt udvides.

Adgangen til arealet skal sikres, så stierne kan benyttes rekreativt til fods, på cykel eller på hesteryg.

 

Handlinger

  • Nord- og Vestfolden skal sommerafgræsses med får og/eller ungkreaturer uden fodertilskud. Alternativt kan udføres 1-2 gange årligt høslæt, eller som en kombination af afgræsning og høslæt.
  • Draphavre og vild kørvel kan slås manuelt omkring blomstringstidspunkt. Tidsler kan slås manuelt flere gange årligt.
  • I græsningsperioden skal græs og urter under foldenes el-hegn holdes kort.
  • Opvæksten af tjørn i Nord- og Vestfolden skal udtyndes mindst én gang i løbet af plejeperioden. I Nordfolden skal enkelte tjørn efterlades som læ og skyggesteder for kvæg og får.
  • Græsarealet omkring Sortsø klippes én gang årligt, om sommeren.
  • Græsarealet langs bræmmen ved Sortsøvej klippes hvert andet år.
  • Græsstien mellem Nord- og Vestfolden, græsrabatter langs ride- og grusstier samt græs omkring borde og bænke slås 2-4 gange årligt. Græsrabatten slås i fuld bredde.
  • Grus- og ridestierne gennemgås årligt og stiunderlag udbedres efter behov.
  • Træer og krat i hele området gennemgås 1-2 gange i løbet af plejeperioden for beskæring og udtynding. Grundet fugleliv skal dette gøres om vinteren.
  • Døde egetræer i den afskærmende beplantningen langs Klausdalsbrovej kan erstattes med nye egetræer. 

 

 

Status

Området består af afgræssende enge samt græsarealer med ekstensiv pleje.

De to, ca. 3 ha store enge, Nord- og Vestfolden, består af åbent, let kuperet terræn med spredt kratbevoksning langs den østlige- og vestlige fredningsgrænse. Foldene afgræsses af kvæg og får, som passes af Hjortespring Naturplejeforening. Ingen af arealerne er omfattet af beskyttelse i naturbeskyttelseslovens § 3. For at følge virkningen af afgræsningen er naturtilstanden af begge folde undersøgt med års mellemrum.

Nordfolden, som blev etableret i 2007, er en kultureng med en relativ tæt bestand af 1½-2 meter høje buske af engriflet hvidtjørn. Engen afgræsses om sommeren af får og/eller ungkvæg, som dog ikke spiser tjørnen. For at undgå tilgroning med tjørnebusken mod en skovlignende karakter, skal tjørnen udtyndes i plejeperioden (Herlev Kommune, 2010). Engens plantesamfund er undersøgt i 2010 og 2014. Arealet har tidligere været tilgroet med sildig gyldenris, men denne er nu i kraftig tilbagegang (Hjortespring Naturplejeforening, 2014). Folden har en naturværdi (HNV) på 3 til 5.

Vestfolden er en kultureng, som rummer både en fugtig lavning og en skrænt med overdrevskarakter. Engen afgræsses om sommeren af får og ungkvæg. I 2009 blev der bygget et læskur til kreaturene. Dertil er i den vestlige del langs krattet opstillet bistader, som passes af Hjortespring Naturplejeforening. På stien langs Vestfolden står levende hegn, bestående af forskellige træer og buske. Engens plantesamfund er undersøgt i årene 2004, 2010 og 2014. Resultaterne viser, at engen har en høj naturværdi (HNV) på 1 til 4 og udvikler sig mod en mere artsrig flora, hvor de grove urter og invasive arter er i kraftig tilbagegang. Skrænterne udvikler sig mod en overdrevslignende karakter med arter som håret høgeurt, hulkravet kodriver og almindelig brunelle. Dog bør den begyndende tilgroning med træer og buske holdes nede.

Mere end 10 års afgræsning har haft en gavnlig effekt på floraens udvikling  og medvirket til fjernelse af næringsstoffer, som giver plads og nicher til en mere varieret flora, der er tilpasset lysåbne og mere næringsfattige naturarealer. For at fremskynde den varierede flora anbefaler konsulenter at der i afgræsningen veksles mellem kvæg og får. Dertil kan de negative plantearter som draphavre, vild kørvel, ager-, horse-, og kruset tidsel bekæmpes manuelt, så de ikke sætter frø. Draphavre og vild kørvel kan slås, når kørvel begynder at blomstre og tidsel kan slås flere gange årligt.

Græsarealerne langs Sortsøvej og omkring Sortsø er domineret af høje urter og græsser samt spredte buske og træer. Arealerne er tidligere blevet klippet hvert 4. år, men bør klippes hvert eller hvert andet år, for at hindre at det springer i skov. Arealerne rummer ikke de store naturværdier, og har en naturværdi (HNV) på 0 til 1. 

Langs Klausdalsbrovej og Sortsøvej blev der i 1992 plantet en afskærmende beplantning af solitære egetræer. Ved en eventuel udvidelse af beplantning kan den visuelle påvirkning fra trafikken og etagehusene syd for dæmpes. Udsigt over området skal dog fortsat være mulig.

Den rekreative værdi for området er primært muligheden for at opleve de græssende dyr samt blomster og træer. Fra Stadagervej, Sortsøvej og Klausdalsbrovej er der adgang til områdets stisystem med græs-, grus- og ridestier. Dertil findes enkelte borde og bænke til ophold. Af hensyn til tilgængeligheden slås græsstien mellem Nord- og Vestfolden, græsrabatter langs ride- og grusstier samt græsset omkring borde og bænke 2-4 gange årligt. Af hensyn til fugle og andet vildt må græsset kun slås i perioden 1. maj til 20. juni. Begge dyrefolde er tilgængelige for publikum via låger. Færdsel i foldene sker dog på eget ansvar.

 

 

 

Nordfolden, 2015

 

 

 

 

 

 

Ungkvæg på Vestfolden

 

 

 

 

 

 

Klaplåge ind til Vestfolden