Græssede og dyrkede arealer

Mål

Det åbne agerland omkring Kildegården med dyrkede marker, græsfolde og enge, små søer, levende hegn og fritstående træer, skal bevares. Driftformen med økologisk landbrug, afgræsning med dyrehold samt høslet skal medvirke til at bevare den karakteristiske mosaikstruktur i området, der veksler mellem natur-, halvkultur og kulturarealer. Dyrkning og græsning skal ske uden anvendelse af kunstgødning og pesticider og uden vedvarende braklægning. Høst af markafgrøder og høslet på græsarealer skal udføres under hensyn til fugle og vildt i området. 

 

Biodiversiteten skal fremmes og ske blandt andet ved høslet og afgræsning af enge. De lysåbne partier må ikke gro til og gamle træer og gamle levende hegn skal bevares. Rundt om vådområder og søer på de dyrkede arealer skal der minimum være en dyrkningsfri bræmme på 10 meter. Kildegården omlægger fra 2015 sit dyrehold til økologisk drift. 

 

Kildegården skal fortsat kunne anvendes til børnenaturcenter, beboelse og af kommunen kunne stilles til rådighed til foreningsvirksomhed. Gårdens nærområder anvendes til lege- og opholdsarealer samt private haver, knyttet til bygningernes anvendelse. På Kildegårdens opholdsarealer skal der være mulighed for mindre teltlejr af kortere varighed i forbindelse med arrangementer og aktiviteter.

Handlinger

  • De økologisk dyrkede marker drives landbrugsmæssigt både i form af omdrift uden brug af kunstgødning, pesticider eller vedvarende braklægning.
  • Rundt om søer og fugtige lavninger på de dyrkede arealer skal der som minimum være en dyrkningsfri bræmme på 10 meter.
  • Høst af afgrøder skal ske under hensyn til fugleunger.
  • Afgræsning med får og kvæg skal følge anbefalingerne om optimalt græsningstryk (Buttenschøn, 2014).
  • Græsset under foldenes el-hegn skal holdes kort. 
  • Tidligere græsfolde kan omlægges til høslet med 1 til 2 årlige slåninger. Høslet skal foretages under hensyn til fugleunger.
  • Ved Kildegårdens bålhytte slås græsset hvert 2. år.
  • Græsstier og græsrabatter slås 2-4 gange årligt. Græsstier slås kun 1 gang årligt i fuld bredde. 
  • Græsrabatter omkring Kildegården slås ca. 8 gange årligt.
  • Ridestier gennemgås årligt og stiunderlag udbedres efter behov.
  • Træer, krat og hegnsbeplantning gennemgås 1-2 gange i løbet af plejeperioden for beskæring og udtynding. Beskæring af træer og buskads på landbrugsarealer er forbudt i perioden fra 15. marts til 31. juli (Fødevareministeriet, 2015).
  • Træer langs stier og veje beskæres i forhold til sikkerhed for publikum. Gamle træer skal bevares, så længe de ikke udgør en fare.

Status

Kildegården er en trelænget gård og var én af 11 gårde, der blev udstykket fra herregården Hjortespring i begyndelsen af 1800-tallet. Markerne omkring Kildegården dyrkes enten med økologisk vekseldrift eller er udlagt til afgræsning.

Det økologiske landbrug drives af Grantoftegård, der siden 1995 har forpagtet meget af jorden omkring Kildegården. Markerne dyrkes med vekseldrift og der gødes med organisk gødning ca. hver 3-4 år. I de sidste 5 år er der blandt andet dyrket vinterhvede, rødkløver, vårhvede og spelt.

Til brug for Naturcenteret blev foldene ved Kildegården etableret i 1996. Alle foldene i området afgræsses i dag af kvæg, får og geder, som plejes af Naturcenteret og Hjortespring Naturplejeforening. Dyrene holder bevoksningen nede og skaber et smukt mosaiklandskab med stier, tuer og bare områder. Dyrene afgræsser ikke tidsler, hvilket derfor kan være et problem i området. For at mindske effekten af selektivt fødevalg og parasittrykket kan fåre- og kvægbesætningerne blandes eller veksles mellem afgræsning af får og kvæg i de forskellige folde. For at sikre læ og skygge til dyrene blev der i 2011 bygget et læskur på Kildegårdsfolden samt opsat et foderhus og et læskur ved søen, Krebsekloen, i 2014. 

Kildegårdens østlænge er indrettet med undervisnings- og udstillingsfaciliteter for Naturcenter Kildegården. Hovedbygningen rummer to private boliger med tilhørende haver, og vestlængen anvendes af foreninger og alle kommunens børneinstitutioner skriftes til at bruge stedet én uge om sommeren og én om vinteren.

Kildegårdens nære udendørsarealer blev etableret i 1996 til brug for Naturcenter Kildegården. Her blev der i 2012 bygget en bålhytte og opsat bistader.

Den rekreative værdi er stor i kraft af variation med græssende dyr, dyrkede marker, mange søer og en flot udsigt over det let kuperede terræn. Der er rig mulighed for at færdes i området ad de mange græs-, grus- og ridestier. Alle foldene er tilgængelige for publikum via klaplåger. Færdsel i foldene sker dog altid på eget ansvar. Hovedparten af græsstierne langs dyrkede marker og dyrefolde blev anlagt i 1991, mens ridestierne blev anlagt i 2011. Langs græsstierne blev der i starten af 1900- erne plantet solitære egetræer, henholdsvis Kongeeg, Snogeeg og Storkeeg af agern samlet i 1980. Efterfølgende er der plantet yderligere 20 egetræer. Langs grusvejen til Kildegården er plantet en alle´af bornholmsk røn. 

Naturværdien i området er stor med et varieret dyre- og planteliv knyttet til agerlandet og blandingen af de økologisk dyrkede marker, græsningsarealer, søer og spredt beplantning. Siden den naturrekreative udvikling af området påbegyndtes sidst i 1990-erne er antallet af dyr og plantearter vokset stødt. Der ses blandt andet mange harer og ynglende viber i området. Desuden ses der ofte ynglende tårnfalke, musvåger og rørhøg. Da størstedelen af området består af dyrkede marker, er HNV værdien i området forholdsvis lav, mellem 0 og 5. Den højeste naturværdi findes omkring søerne.

Får på Kildegårdens jorder

 

 

 

 

Bålhytten ved Naturcenter Kildegården

 

 

 

 

 

Gederne ved Naturcenter Kildegården