De lysåbne arealer |
|
MålFedtmosens lysåbne arealer skal fremstå som lysåbne græslommer og små lysninger ved søerne. De lysåbne arealer skal stå i kontrast til de uberørte skovpartier, søer og et større overdrevsareal, der giver en flot udsigt udover landskabet. Målet med naturplejen er at fastholde og fremme levesteder for et alsidigt plante- og dyreliv og bevare områdets rekreative værdi. I området skal der være rige muligheder for friluftsliv, opholdssteder ved områdets borde og bænke, samt et godt stisystem. Lysåbne arealer kræver vedligeholdelse og naturplejen skal derfor forhindre tilgroning og dermed fremme lyskrævende plantearter og dyrelivet.
Handlinger
StatusI Fedtmosen findes lysåbne arealer, der skaber gode levesteder for et rigt plante- og dyreliv, samt fine opholdssteder for publikum. Området rummer fine muligheder for friluftsaktiviteter som udflugtsmål, gå- og cykelture og smukke naturoplevelser. Et større overdrevsareal i Fedtmosens sydlige ende er genskabt for at fremme det lysåbne landskab med et rigt plantesamfund domineret af urter, græsser og halvgræsser. Overdrevsarealet skaber en flot udsigt og fornemmelsen af et større åbent landskab. Lysåbne græslommer findes ved stier og enkelte søer, der giver mulighed for fine opholdssteder og de lysåbne forhold for padder og vandfugle, der yngler i søerne. I den tidligere plejeperiode er de lysåbne arealer blevet plejet med inkl. opsamling en gang årligt. I mosen er der et rigt fugleliv hvor man bl.a. kan se tornsanger, halemejse, stillids, munk, sjagger og sumpmejse (Dansk Ornitologisk Forening, observationer 2013-2014). I Fedtmosen blev der foretaget registreringer af plantelivet på overdrevarealerne sommer 2015. Se under links og referencer. Store dele af moseområdet er omfattet af beskyttelsen efter naturbeskyttelseslovens §3.
|
Overdrev i Fedtmosens sydlige del 2015
Lysåbent areal i Fedtmosen 2015
|