Græsarealer

Mål

Området skal fortsat fremstå som et sammenhængende lysåbent græslandskab med en varieret og karakteristisk eng- og overdrevsvegetation. Den store artsrigdom både på de afgræssede arealer samt langs stier og spredningskorridorer skal sikres. På de åbne græsarealer arbejdes hen mod at sikre en mere artsrig urte- og græsvegetation.

Udsigten ud over Smør- og Fedtmosen fra det højtliggende punkt i syd skal bevares. Området skal være attraktivt og tilgængeligt med mulighed for at færdes på stisystemer bl.a. for at kunne opleve de græssende dyr, blomsterfloraen og det rige fugleliv i Smørmosen. Dertil skal områdets sydligste del kunne benyttes til mindre arrangementer og aktiviteter. For eksempel mellem Klausdal og nyttehaverne skal der være mulighed for mindre teltlejr af kortere varighed i forbindelse med arrangementer og aktiviteter samt mulighed for rekreative formål eksempelvis som det eksisterende hundetræningsområde.

Handlinger

• Fugletårnsfolden og Klausdalfolden skal sommerafgræsses af dyr uden fodertilskud. Alternativt kan udføres 1-2 gange årligt høslæt  eller en kombination af afgræsning og høslæt.
• I græsningsperioden skal græs og urter under foldenes el-hegn holdes kort.
• I Fugletårnsfolden kan draphavre og vild kørvel slås manuelt ved blomstringstidspunkt. Tidsler kan slås manuelt flere gange årligt. Bævreasp kan fjernes eller udtyndes.
• Opvækst af tjørn følges og ved behov laves der udtynding.
• Det levende hegn af sejlrøn, mirabelle og slåen skal bevares. 
• Græsarealer uden for foldene skal slås én gang hvert eller hvert andet år. Slåningsmetode og tidspunkt kan afvejes i forhold til urternes blomstringstidspunkt, men skal ske under hensyn til ynglende fugle og vildt.
• De rekreativt benyttede græsarealer ved nyttehaverne slås flere gange om året.
• Græsstier, græsrabatter langs grusstier samt græs omkring borde og bænke slås 2-4 gange årligt. Græsrabatten slås i fuld bredde.
• Asfaltstierne ryddes kun lejlighedsvis for sne.
• Træer langs stier og ved publikumsfaciliteterne fældes eller beskæres i forhold til sikkerhed for publikum.Træer og krat gennemgås med ca. 8 års mellemrum for beskæring og udtynding, som kan gennemføres om vinteren af hensyn til det rige fugleliv.

Status

Syd for Smørmosen ligger et 4 ha stort græsareal, domineret af høje urter og spredt forekomst af pilekrat. Græsarealet rummer ikke de store naturværdier, men har stort potentiale for indvandring af arter med større botanisk værdi. Den forholdsvis lille artsdiversitet skyldes, at området er brugt til udlægning af opgravet materiale fra oprensninger i Smørmosen og Salamandersøen ved Holmeengen i henholdsvis 1995 og 2005. Vegetationen er derfor høj og domineret af næringskrævende arter, der udkonkurrerer de mere nøjsomme planter.

Derimod ligger den sydligste del højt hævet i terræn og giver derfor en flot udsigt ud over Smør- og Fedtmosen og videre ud mod Hareskoven. 

I den nordlige del af området, mellem Træbanken og Smørmosen, ligger den 2 ha store Fugletårnsfold. Den blev etableret i 1996 og opdelt med ekstra el-hegn i 2007, for at kunne regulere græsningstrykket. Folden afgræsses ved sommergræsning med ungkvæg, som varetages af Hjortespring Naturplejeforening. Den nordøstlige del er meget fugtig med karakter af en fersk eng og den sydlige del er mere tør med overdrevskarakter og er i god udvikling mod en mere artsrig flora med en HNV på 5. Foldens naturtilstand og plantesamfund blev undersøgt i 2008, 2010 og i 2014. Der findes omkring 60 forskellige planter, bl.a. hjertegræs, dusk-fredløs, liden skjaller, pile-alant, hulkravet kodriver samt gul reseda, hvoraf flere er karakteristiske for eng- og overdrev og er særlige værdifulde planter. Dog vokser der også negative plantearter som draphavre, vild kørvel, ager-, horse, og kruset tidsel, som kan bekæmpes manuelt, så de ikke sætter frø. Draphavre og vild kørvel kan slås, når kørvel begynder at blomstre og tidsel kan slås flere gange årligt. Foldens areal er omfattet af beskyttelsen af naturbeskyttelseslovens § 3.

Mod vest afgrænses det åbne land af et gammelt og meget flot levende hegn af seljerøn, mirabelle og slåen. Hegnet har stor betydning som spredningskorridor, levested og fødegrundlag for faunaen i området. Det danner tillige en meget markant visuel oplevelse af landskabet. Det levende hegn grænser op til et 1,5 ha stort tidligere græsareal, hvor der i 2004 og 2005 blev udlagt opgravet bundmateriale fra oprensningen af Smørmosen. Græsset blev kun slået hvert 4 år, hvilket bevirkede at området havde karakter af næringsrig kultureng, domineret af høje urter og spredt forekomst af pilekrat. I 2013 blev græsarealet omlagt til den nuværende Klausdalsfold. Folden afgræsses med ungkvæg om sommeren og plejen varetages af Hjortespring Naturplejeforening.

Det populære fugletårn, øst for Fugletårnfolden, blev efter en omfattende brand, genopført i 2012. I tårnet findes en informationstavle og QR-koder, der videresender brugeren til en hjemmeside med fuglelyde, fra områdets fugle.

Der er rig mulighed for at færdes i området af de mange grus-, græs- og asfaltstier. Asfaltstien syd for Smørmosen udgør en del af det regionale stisystem. Mod øst fører en sti ind til en mere tør græsklædt tange i Smørmosen. Her findes borde og bænke, hvor besøgende kan få et fint indkig til mosen uden at forstyrre det rige fugleliv. Undersøgelse af tangens plante- og dyreliv i 2008 viste, at området har en ringe naturtilstand. Derfor blev det ryddet for høj urtevegetation og træer, og fremstår i dag som et lyst åbent græsareal. I området blev der også samtidig lavet snogebo bestående af store flisbunker. 

Græssende køer fra Hjortespring Naturplejeforening på Fugletårnsfolden

Fugletårnet. Foto: Frank Desting, 2012

Informationstavler oppe i fugletårnet. Foto: Frank Desting, 2012