Næringsbelastning

Hulkravet kodriver på det næringsfattige areal mellem Stadagersøen og Nattergalesøen.

 
Næringsbelastning
 

Smør- og Fedtmosen bærer generelt præg af at store mængder næring er tilgængelig for planterne. Det skyldes primært fem årsager:

  • tilførsel af overfladevand
  • ophobning af næringsstoffer via tidligere landsbrugsdrift
  • udlægning af slam fra søbunde
  • kvælstoffiksering på græsenge
  • atmosfærisk deponering, så som kvælstofoxider fra bilernes udstødning


En del af det vand, der løber ud i mosen, er overfladevand, der kommer fra bolig- og industriområder. Det overfladevand, der tilledes er næringsrigt og forurenet, hvilket kan være et problem for opretholdelsen af en rig og varieret vegetation.

 

Symptomer på næringsbelastning
 

Florasammensætningen i området er en indikator for næringsindholdet i jorden. Næringskrævende arter så som stor nælde, agertidsel, lodden dueurt og butbladet skræppe er almindelige på de ugræssede kulturenge. De dyrkede marker er dominerede af alm. kvik, alm. rajgræs, alm. rapgræs, eng rottehale, fløjlsgræs, lav ranunkel og mælkebøtte, hvilket også alle indikerer høje næringsværdier.

Flere invasive arter som findes i området trives på næringsrig jord, så som kæmpe-bjørneklo, pastinak, gyldenris og pileurt. Derfor vil en indsats for at mindske næringsindholdet i jorden have en positiv effekt på forekomsten af invasive plantearter.

På grund af det høje næringsindhold må det forventes, at udviklingen mod artsfattig skovmose med få næringskrævende arter vil fremskyndes yderligere. Tilgroning med vedplanter er ligeledes med til at fremme udviklingen mod skovagtige biotoper, da træer har et højt vandforbrug og derved selv bidrager til sænkning af det terrænnære grundvand.

 
Metode til næringsreducering
 

Landbrugsarealernes afgrøder dyrkes økologiskt, hvilket indebærer at tilførslen af gødning er minimal. Der bruges naturgødning en gang hvert 3.-4. år.

Ved fremtidig oprensning af søer vil slam fra søbunden samt andet opgravet materiale f.eks. trådalger, blive bortskaffet for at undgå en næringsophobning.

Overfladevand fra boliger i Herlev Kommune syd og vest for det fredede område ledes gennem 8 små søer og videre til Tibberup Å. På vej gennem systemet renses vandet. Alternativt kan næringstilførslen fra overfladevand til området begrænses.

De 10 meter brede randzoner rundt om alle søer, medvirker til at rense vandet og optage næring inden det ender ude i søerne.

En del af den næring som er ophobet kan reduceres. Det kan gøres ved at fjerne det afklippede græs, krat, buske, træer mm. ud af området, hvilket kan gøres i hele det fredede område. Dog er det ønskværdigt at fældede større og ældre træstammer samt kvasbunker får lov at ligge til glæde for insekter, svampe og snoge. De større træstammer må gerne ”ødelægges” lidt, eks. knuses, bores hul i og lignende for at forbedre tilgængeligheden for mikroorganismer og insekter, i forbindelse med at træerne fældes.

Høslæt er en effektiv metode til at fjerne næring og kan fjerne op til 100 kg kvælstof per hektar per år (N/ha/år). I plejeperioden vil der så vidt muligt blive lavet høslæt i området omkring Stadagersøen nord for Kildegården. Ligeledes er græsning en metode til at fjerne næring, især hvis dyrene fjernes fra markerne om vinteren, så man undgår at tilskudsfodre. Næringsfraførslen af kvælstof ved græsning ligger på ca. 9 kg/ha/år. Det optimale græsningstryk varierer fra sted til sted og år til år, men for overdrev anbefales det at der græsses med 0,3-0,8 storkreatur (SK) per ha og for ferske enge bør græsningstrykket være mellem 0,5-1,2 SK/ha (Buttenschøn, 2014). I det fredede område er der cirka 13 ha offentlige arealer som afgræsses af får og kvæg, de fleste kun om sommeren uden tilskudsfodring.

 

Omregningstabel:

 

Græsningsdyr  Storkreaturer (SK) 
Får og geder over 1 år 0,15 SK 
Kvæg mellem 0,5-2år 0,6 SK 
Kvæg over 2 år og heste over 0,5 år 1 SK