Udskriv PDF
Du er her: Forside Smør- og Fedtmosen Baggrund Hydrologiske forhold
| |
Planer og lovgivning
Offentlighedens adgang
Landskabets historie
Dyr og planter
Næringsbelastning
Hydrologiske forhold
Tekniske anlæg
Links og referencer
Kontakt

Gladsaxe Kommune
Vej- og Parkafdelingen
vejpark@gladsaxe.dk
www.gladsaxe.dk

Herlev Kommune
Center for Teknik og Miljø
ket@herlev.dk 
www.herlev.dk

 

Hydrologiske forhold

 Tibberup Å. Foto: Frank Desting

 

Smør- og Fedtmosen er et moseområde på grund af den fugtighed og det vandsystem som findes i området. Moseområdet afvander mod nordvest ud til Roskilde Fjord via Tibberup Å og Værebro Å. Mosen modtager vand fra nedbør og overfladevand fra industri-, vej-, natur- og boligarealer. Der findes tre tilløb i den nordøstlige del af Smørmosen, der tilleder overfladevand fra Bagsværd Erhvervskvarter. Hillerødmotorvejen afvandes i det nordligste tilløb. I Herlev Kommunes del af Smørmosen modtager området overfladevand fra oplandet, som blandt andet er de folde, der ligger vest for Smørmosen. Fedtmosen modtager overfladevand fra Værebro Park og Værebrovej. I den vestlige del tilledes desuden overfladevand fra villakvarteret vest for Fedtmosen.

Der tilføres regnvand fra Klausdalsbrovej via den åbne grøft, Kagsrenden, samt fra boligområdet vest for Kildegårdens jorder til søerne på Kildegårdens jorder.

 

Områdets moser, søer og vandhuller er med til at rense vandet, så kvaliteten forbedres. Vandets næringsindhold falder jo længere i systemet det kommer. F.eks ledes overfladevand fra Klausdalsbrovej til Sortsø, som er et regnvandsbassin, videre til Stadagersøen, som ligger midt på strækningen og derfra til Valnæs Mose, som er den sidste sø inden vandet når Tibberup Å.

 

  Sortsø →   Stadagersøen →  Valnæs Mose
Total kvælstof (mg/l)   2,38 1,39  0,87 
Total fosfor (mg/l)  0,278 0,078  0,057 

Herlev Kommune, 2008. Notat om sammenfatning af tilstandsvurdering af naturområder i fht. plejeplan for Smør- og Fedtmosen.

 

En del af floraen og faunaen er afhængig af de våde områder. Derfor er der i fredningskendelsens §3 fastsat, at  ”Der må ikke foretages foranstaltninger, der tilsigter yderligere afvanding af de fredede arealer.” På græsarealer og dyrkede marker skal vandhuller og temporære søer, som opstår, bevares. Disse kan udvikle sig til optimale habitater for padder grundet det lave vand, som hurtigt kan varmes op af solen.